Job i dit sabbatår? Lagermedarbejder søges.

Vi har travlt hos Ping IT A/S, så vi leder efter en dygtig, robust og engageret lagermedarbejder til at hjælpe med pakning af varer, forsendelse, varemodtagelse, oprydning, m.m. på vores lokation i Aalborg SV. Du er velkommen til at ansøge, uanset om du er faglært eller ufaglært, hvis du er villig til at lære og løbende forbedre dine arbejdsgange.

Ping IT er en 10 år gammel IT-virksomhed, der er funderet på cirkulær økonomi. Virksomheden består af godt 25 medarbejdere, der alle er kendetegnet ved fleksibilitet, godt humør og viljen til at samarbejde. Der hersker en uformel og engageret stemning i virksomheden.

Der er tale om en 37 timers fuldtidsstilling.

Arbejdstiden vil være fra klokken 8.30 – 16.00 i hverdage. (ingen weekend og helligdage arbejde)

Du vil blive en del af et ungt velfungerende lagerteam, fra hvem du vil få en grundig oplæring i arbejdsopgaverne.

Primære arbejdsopgaver:

  • Indpakning af forsendelser
  • Udpakning af forsendelser
  • Registrering af varer
  • Lagerføring af varer
  • Pluk af varer
  • Diverse ad hoc lageropgaver

 

Vi forventer at du:

  • Er mødestabil og fleksibel
  • Tager ansvar for dine opgaver
  • Er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Holder af at arbejde selvstændigt som i teams
  • Formår at holde hovedet koldt, når tingene går stærkt
  • Kan fremvise ren straffeattest
  • Har kørekort

 

Det er vigtigt, du trives i en travl hverdag, og kan håndtere et arbejde som kan være fysisk betonet.

Lyder ovenstående som noget du kan se dig selv i, skal du sende din ansøgning og CV til:

lagermedarbejder@pingit.dk med ”Lagermedarbejder” i emnefeltet.

Du kan læse mere om Ping IT A/S på: www.pingit.dk

Vi gennemgår løbende ansøgningerne. Skulle du komme i betragtning til stillingen, vil du blive kontaktet omkring det videre forløb.

Løn efter aftale og opstart hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger eller spørgsmål til stillingen kontakt:

Jesper Villadsen, (Jesper@pingit.dk)

© Ping IT A/S 2022